Advertisements

Afslutning af det 14 dage lang afstemningsforløb i den tyrkiske ambassade i København blev fejret med servering af tyrkiske delikatesser.

Sarma, baklava, forskellige kager og roser var aftenens højdepunkt, hvor politiske partiers repræsentanter og frivillige ved stemmebordene fejrede afstemningsforløbets afslutning i Danmark.

Stemningen var høj blandt de frivillige og partiernes repræsentanter, da de fleste af dem måtte blive ved stemmeurnerne 14 timer hver dag i de sidste to uger.

De var også grunden til optællingen gik lidt hurtigere denne aften end de forrige.

Da stemmerne var talt op for sidste gang, og i øvrigt to gange, inden de blev lagt ned i valgposer viste det sig, at der havde 1.182 vælgere stemt den sidste dag.

Advertisements

Siden 27. marts, hvor afstemningsforløbet startede, viste det sig, at der var 11.363 vælgere som havde valgt at stemme i den tyrkiske ambassade i København.

I Danmark er der 33.325 tyrkiske vælgere og valgdeltagelsen blev kun 34%, hvis man antager alle som har stemt sig er fra Danmark, da der var et mindre gruppe fra Malmö også har valgt at stemme i København, i stedet for at køre 600 km til Stockholm. Ligesom, tyrkiske vælgere, der bor på Fyn og i Jylland, har valgt at stemme i Hamborg, i stedet for København.

Den ansvarlige for ambassaden indtil den nye tyrkiske ambassadør bliver udnævnt til Danmark, Charge d’affaires Melih Bora Kerimoğlu sagde til TDP, at valgperioden har været ganske rolig og de vil arbejde bedre i fremtidige valg for en højere valgdeltagelse.

Den lave valgdeltagelsen skyldes bland andet, at der ikke er valgsteder på Fyn og i Jylland, men det kan komme på tale i fremtiden, ‘Hvis Ankara vil’ siger Melih Bora Kerimoğlu til TDP.

Sidste gang der var tyrkisk valg i Danmark, var det i perioden 8-25 Oktober 2015, hvor der var parlamentsvalg.

Advertisements

Her var valgdeltagelsen på 41% med 13.629 stemmer.

Den længe diskuterede folkeafstemningen bliver afholdt søndag den 16. april i Tyrkiet.

Udlandstyrkere har stadigvæk en chance for at stemme helt op til denne dag ved grænserne og lufthavnene.