Hillerød Kommune skriver i en pressemeddelelse:

De mange elever er sendt hjem, efter der de seneste dage er blevet konstateret smitte i fem forskellige klasser. I weekenden fik de nære kontakter til eleverne besked om, at de skulle gå i isolation og lade sig teste.

Det viser sig nu, at flere elever fra fire klasser er smittet med en variant, og det betyder, at det ikke kun er nære kontakter, men også nære kontakters nære kontakter, der skal sendes hjem. Det betyder, at der nu er så mange medarbejdere og elever, der skal sendes hjem, at skolen lukker.

Elevernes forældre opfordres til at lade eleverne teste på 4. og 6. dagen. Bliver eleverne ikke testet, skal de være hjemme i syv dage uden symptomer, før de må komme i skole igen.

HFO´erne på Grønnevang Skole er også lukket. Kompetencecentret – KCG – er stadig åbent.

Hjemsendelserne betyder også aflysning af eksamen i engelsk for to 9. klasser. Eksamen er pt. flyttet til næste uge.